Når nogen spørger om ikke Asatroen er noget fra en svunden tid, og ikke kan bruges til noget i dag, så må svaret være at selvom kristendommen har favnet de nordiske folkelag i næsten tusind år, så har den aldrig fået fortrængt den gamle tro, for som en ven plejer at sige:
“Den gamle nordiske tro har det med kristendommen, som en sten har det med vand. Selvom stenen har ligget i vandet i tusind år, så er den stadig helt tør indeni, hvis du flækker den.”

Ligeså er det med den gamle tro, den ligger lige under overfladen, og er stadig levende, bare se på al den “overtro” og de små ritualer der stadig holdes i hævd, her er et par eksempler:

• Vær god ved Gårdboen (nissen)
• Julebukken (hedensk frugtbarhedssymbol)
• Påskeharen (også et udpræget frugtbarhedssymbol)
• Påskeæg (endnu et frugtbarhedssymbol)
• Mange ældre passer stadig godt på gårdens træ og på hylden hvori hyldemor bor.

Alene det at vi i norden siger Jul (ringen/hjulet er en vigtig ting i den gamle tro) i stedet for Kristmesse (Christmas), siger unægtelig en del om hvor fast den gamle tro sidder i de nordiske folkeslag.

Og så er der jo de “tilfældige” sammenfald i højtiderne, jul falder tæt på vintersolhverv, påske flytter sig omkring forårsjævndøgn hvor tingene skal til at gro (frugtbarhed), Sct. Hans rammer næsten sommersolhverv, kun efterårsjævndøgn er “sprunget over”, og alligevel falder mortensaften (Morten Bisp) tæt på tiden for ætteblótet, hvor forfædrene huskes.

Alt dette er ikke for at pege fingre af den kristne kirke, men mere for at vise at den gamle tro lever i bedste velgående, men også for at vise at for at kristkirken har kunnet vinde indpas i norden, har den måttet bide i det sure æble og forsøge at gøre de gamle skikke til sine egne, men går man så ikke gevaldigt på kompromis med sin tro ?

Hvis du vil læse mere om nogle af de gamle skikke omkring julen, så er dette link absolut et besøg værd.