Vikingetelt

Hovedside

Asatro
Guder og Kræfter
Blótberetning
Eddavers oa.

Smykker
Andre metalting
Bronzestøbning
Ringbrynje
Runer
Mjød
Brikvævning
Tips og Ideer
I Viking
Kontakt mig
Links
Navnet på siden
Opdateringer
Gæstebog

Søgeside






Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)





Valid HTML 4.01!
Valid CSS!


I forbindelse med fremstillingen af vores eget telt fandt jeg ud af hvor svært det er at finde noget reelt materiale på nettet om teltfremstilling, det er nemt nok at finde billeder af færdige telte og stregtegninger af de rammer der er fundet, men derfra og til arbejdsmetoder, mål og materialevalg, er der altså et godt stykke vej.

Så noget af det første jeg besluttede mig for, var at selvom vores telt ikke var/er det mest autentiske telt, så skulle der alligevel laves en udførlig arbejdsbeskrivelse, som måske så kan hjælpe andre nemmere igennem arbejdet.

Forberedelse
Jeg startede med at snakke med vikinger jeg kender om deres erfaringer med telte, men mest om valg af materiale til teltdugen. Jeg fandt ud af at dette spørgsmål virkelig kan dele folk, groft sagt så er der 2 muligheder for teltdug, enten sejldug i hør eller vadmel (uld), og hvis man har et telt i hørdug, så er der næsten ingen grænser for hvor godt det er i forhold til vadmel, og sjovt nok, så er det ligesådan den anden vej rundt...
Det var bare en lille pudsighed som jeg lagde mærke til undervejs.

Som jeg ser det, så er der fordele og ulemper ved begge typer teltdug, og jeg tror faktisk ikke at man generelt kan sige nogen af typerne er bedst. Det er nok mere et spørgsmål om hvilke fordele og ulemper man synes der passer bedst til ens temperament.

Efter megen overvejelse valgte vi en vadmelsdug, de primære årsager til dette valg, var bl.a. at det var nærmest umuligt at finde forhandlere af hørdug, hvor jeg havde en god vadmelsleverandør i forvejen (Harrys Arbetskläder i Sverige) samt at jeg har erfaring med min kappe om at det er rigtigt godt til at holde regn ude, en ikke helt uvæsentlig egenskab for et telt.

Syningerne havde vi oprindeligt tænkt skulle være håndsyede, men tidsnød og manglende erfaring i syning i så kraftigt stof, gjorde vi valgte at sy teltet med symaskine. (en gammel Pfaff der kan sy i næsten alt)

Teltrammen var også genstand for megen overvejelse, dimensionerne på plankerne, og om de 2 længdegående planker i bunden skulle være runde stolper (som overliggeren), eller traditionelle planker. Efter valget af vadmelsdugen, syntes de traditionelle planker at være den rigtige løsning.

Grundarealet på teltet skulle være stort nok til at rumme en familie på 4 personer, samt diverse udstyr, bredden blev hurtigt fastlagt til at skulle være bredt nok til 2 dobbeltluftmadrasser (2,6m indv.), længden blev overvejet meget, også af hensyn til hvor meget stof vi skulle købe, men da vadmelen er 1,5m bred, så blev vi enige om at lave teltet 2,5 stofbredder langt, altså ca. 3,75m, og da sømmene forbruger noget stof, endte vi op med en teltlængde på 3,6m.

Hvor stejle siderne på teltet er, har rigtigt meget indflydelse på hvor meget stof der skal indkøbes, stejle sider giver bedre udnyttelse af yderkanterne i teltet, og at vandet render nemmere af hvis det regner. Desværre betyder det også at prisen forhøjes ganske pænt, da der går meget stof til selv små ændringer i sidernes vinkel.
For vores vedkommende betød det næsten 1000 kr. bare at ændre vinklen fra 60° ned til 55°, samtidig ville det også blive for højt til at det ville nære nemt at håndtere hvis vi lavede et 60° telt, derfor sigtede vi efter at ramme ca. 55°, dette ville give god ståhøjde inde i teltet, og samtidig gøre det nemmere at håndtere når vi skulle sætte det op og tage det ned.

Resultatet blev så at vi ville lave et maskinsyet vadmelstelt, med fyrretræsplanker i dimensionen 150x25mm, et grundplan på 2,6x3,6m og med sider i en vinkel på 55°.

Derefter beregnede vi hvor meget stof der skulle indkøbes, dette gjorde vi efter følgende metode:
a = "skørt" til at beskytte mod træk, ligger på jorden (0,4m)
b = teltside (2,5m)
a + b + b + a = stofbanelængde
0,4 + 2,5 + 2,5 + 0,4 = 5,8m , hvilket vi rundede op til 6m, så vi var sikre på at der var nok.

Grovskitse


Vi skulle bruge 2,5 stofbanelængde til oversejlet, men da stoffet ikke leveres i halve bredder, måtte vi indkøbe 3 gange stofbanelængde og så halvere den ene bane (overskuddet blev kapper til ungerne), altså 3 x 6m = 18m stof til oversejlet.

Dørene skulle dække en trekant på 2,6 x 2,2m, med et godt overlap på midten (overlappet giver beskyttelse mod vinden) + noget "skørt" (0,3m), en dør blev derfor planlagt til at udnytte stoffets fulde bredde, dette betød samtidig at vi havde et ret godt spillerum til syninger og placering af disse.
Dørene blev placeret på stoffet efter følgende metode, hvilket giver optimal udnyttelse af materialerne.

Udnyttelse af stoffet til dørene.


Dette skulle selvfølgelig bruges 2 gange, da der er 2 ender på teltet, i alt skulle der så bruges: 2 x 2,5m = 5m til dørene.
I alt til teltet skulle der så indkøbes 18 + 5 = 23m vadmel, og vi bestemte os for at bruge den type der hedder "Runsten" fra Harrys Arbetskläder, da den er i en god kraftig kvalitet, og samtidig neutral i sin farve.

Plankerne der blev indkøbt var lidt besværlige at finde, da vi ville have træ i en ordentlig kvalitet, men en lokal Stark-trælast kunne løse opgaven, konklusionen var: "Glem havefolkenes byggemarkeder og brug en rigtig tømmerhandel."
Træet var af den type der hedder U/S og er lidt dyrere end standardtræ, men jeg vil påstå at det helt sikkert er pengene værd at bruge godt træ til teltrammen, da den uvægerligt vil blive udsat for hårde belastninger.
Plankerne blev købt i dimensionen 150x25mm og overliggeren i 100x100mm tømmer.
Følgende blev indkøbt:
6 planker på 3,3m
2 planker på 4,2m
1 stolpe på 4,2m (overliggeren)
Alt træet var i lidt for lange dimensioner, men så var der også plads til at save evt. dårlige ender væk, træet var også uhøvlet, men det gjorde jeg selv noget ved senere.
De grundlæggende overvejelser og indkøb var nu overstået, og vi kunne kaste os over arbejdet.

Grundindkøbet

Teltrammen
De høvlede planker

Alle plankerne blev høvlet så de var glatte og splintfri, det resulterede i en ret stor sæk høvlspåner...
Overliggeren blev savet ned til 80x80mm, og de 4 kanter blev skåret af, så overliggeren blev 8-kantet, første skridt på vejen til at lave en rund overligger af en firkantet stolpe.

Testopstilling af enderammen

Efter høvlingen blev der som det første lavet en prøveopstilling, så vi kunne se om teorien med de 55° sidehældning passede, det gjorde den, så vi kunne roligt begynde at bearbejde træet, der hvor plankerne krydsede hinanden blev der slået streger så krydsene var synlige på plankerne.

Overliggeren er nu 8-kantet

Næste dag blev der arbejdet på at få overliggeren rund og fin, med en diameter på omkring 80mm, princippet i at få en firkantet stolpe gjort rund, er egentlig ganske simpelt, først fjerner man de 4 kanter, så stolpen bliver 8-kantet, så fjerner man igen kanterne og får en 16-kantet stolpe, og alt efter hvor pernitten man er, kan man ellers fortsætte i det uendelige, men med en stolpe i den diameter er det fint nok her, så klarer raspen og øjemålet resten.

Den runde overligger

Da stolpen omsider var rund, var det ellers bare med at få den slebet, så ikke den ødelagde teltdugen med splinter og lignende og til sidst blev den skåret af i den rigtige længde (3,86m), under hensyntagen til sprækker og åretegninger, så vi endte op med en så stærk overligger som muligt.

Tappen på overliggeren

Så skulle der laves en tap i enderne af overliggeren, som skal stikkes igennem plankerne i enderne af teltet, dette kræver omhyggelighed, da man bestemt ikke skal skære for dybt ned i overliggeren, så svækkes den nemlig unødigt meget.

Centrum findes

Først findes centrum i enden af stolpen, og diameteren på tappen markeres.

Der skæres ned i overliggeren, til der hvor tappen skal være

Derefter skæres ned i stolpen, i den dybde der passer til diameteren på den tap der skal være tilbage.

Centrum findes

Efter indskæringen vinkelret ned i overliggeren, blev der skåret ind fra enden ned til det andet snit, og så blev processen gentaget med at lave et rundt stykke træ ud af den firkant der kom ud af snittene.

Måltegning af tappen på overliggeren

Krydset i endeplankerne til overliggeren

Placeringen af hullerne til overliggeren skulle findes, og efter lidt overvejelser, blev det til at de blev forskudt lidt fra midten af plankerne, det ville gøre det nemmere at få teltdugen til at falde godt rundt om krydset i toppen af enderne i teltet.

Måltegning af krydsets placering på endeplankerne

Måltegning af hullets placering på endeplankerne (detalje af ovenstående billede)

Efter noget arbejde med målebåndet og kopboret, var der huller til overliggeren klar i de skrå endeplanker.

Hullerne til overliggeren er boret i endeplankerne

Så blev taphullerne til de nederste længdeplanker lavet, det var lidt besværligt at få målt hullerne i de skrå planker op, men det var kun i den første planke, så havde vi jo målene til de sidste 3 planker.

Taphullerne til længdeplankerne

Måltegning af taphullet på de skrå endeplanker

Måltegning af taphullet på de nederste endeplanker

Derefter skulle de 2 lange sideplanker have lavet tapper der passede i hullerne på endeplankerne, det var der ikke de store ben i.
Enderne blev rundet så de er nemmere at styre til, og så ser det pænt ud.

Opmærkning af enderne i længdeplankerne

Måltegning af tappen (enden) på længdeplankerne

Alt træet var nu klar til den første totale prøveopstilling, og med megen spænding blev teltrammen sat op.
Det viste sig endnu en gang at omhyggelighed betaler sig, alle delene passede perfekt sammen i første forsøg.

Første totale prøveopstilling

Teltet bliver holdt sammen udelukkende af krydsrebene, det er helt bevidst at der ikke er nogen låsetapper til at holde teltet sammen, da det gør rammen uflexibel og stiv, rebene bevirker at tingene kan give sig når teltet påvirkes af vind og vejr.

Teltdugen
6 meter vadmel i vores stue

At håndtere 23 meter vadmel i en møbleret stue på ca. 40 m2 kan til tider være lidt af en opgave, men det gik alligevel.
Først blev banerne der skulle gå ind over overliggeren klippet af, 3 baner a' 6 meter, den ene bane blev derefter halveret i bredden, så vi endte op med 2 baner på 1,5 m og 1 bane på 0,75 m.

De 3 baner vadmel der udgør oversejlet

Banerne blev syet sammen med dobbelte sømme, efter følgende princip:

Princippet i syningen af sømmene

Tanken med denne type fold, er at den er stærk og tæt, samtidig er der ikke nogen søm der stritter inde i teltet.
Det var godt nok 2-mands arbejde at håndtere alt stoffet, den ene syede og den anden styrede til, tungt men det gik fint alligevel.

For udseendets skyld placerede vi den smalle bane midt på teltet, men det betyder ikke noget i praksis.
Dagen efter blev teltdugens størrelse (ca. 3,6 x 6 meter) i forhold til teltrammen kontrolleret, og det var lige i øjet.

Vi testede om oversejlet passede

Som man kan ane under teltdugen, så er der 4 krydsreb (2 på hver side) til at stabilisere rammen, dette holder samtidig teltdugen ude på plads, vi har valgt at bruge krydsreb af hamp i 10mm tykkelse, hvert krydsreb er 5,5 meter langt og har splejset et øje i den ene ende til at fastgøre på overliggeren.

Der blev målt fra overliggeren og ned til toppen af længdeplankerne, for i hele teltets længderetning skulle der laves en fold på ca. 2 cm bredde, den blev også syet sammen med en dobbeltsyning, folden skal fordele trækket fra lædersnørene der holder teltdugen fast til rammen, denne fold blev placeret så den flugtede med overkanten af længdeplanken.

Den syede fold der fordeler trækket fra stropperne der holder dugen fast

Dørene er klippet, her ses deres placering på stofbanen

På opstillingen fra før, fandt vi også ud af hvordan dørene skulle placeres, klippes og sys, og da stofbredden var stor nok, kunne hver dør laves i ét stykke stof, med et passende overlap i midten.
Det var ikke særligt nemt at få målt op til at klippe stoffet, men det lykkedes da, og med det andet sæt døre gik det nemt, da vi jo havde tegningen.

Måltegning af en teltdør

En teltdør

Hver dør kom så til at se sådan her ud, den lille kant på det skrå stykke er sømfolden (2 cm) som skal fastgøres til oversejlet, også med en dobbeltfoldning.

Placeringen af dørene blev målt op til at toppen af døren skulle være 22 cm fra teltryggen.

Montagen af teltdørene

Det kontrolleres om dørene hænger som de skal

Efter at dørene var syet på, blev det endnu en gang kontrolleret at teltdugen passede til rammen, at det var blevet mørkt i mellemtiden var ikke så vigtigt.

Placeringen af læderstropperne der holder teltdugen fast til rammen, blev målt op og markeret, så vi vidste hvor de skulle sys fast.
Vi beregnede til 4 stk. på hver skråplanke, og 6 stk. i hver længdeplanke, i alt 28 læderstropper.

Læderstropperne der holder teltdugen fast til rammen

Læderstropperne på 15x1 cm, blev syet fast i folderne og i hver læderstrop blev der monteret et stykke stiv bronzetråd der fungerer som lås.

Låsepinden af bronze der sidder i læderstroppen


Stropperne når de er monteret


Stropperne når de er monteret

Teltet blev endnu en gang stillet op (det giver rutine), hullerne i plankerne til læderstropperne blev markeret ud for stropperne på teltdugen og boret med et 10 mm bor, hvis ikke træet skal splintre op på bagsiden, så brug et stykke træ på bagsiden til at holde imod med.

Teltdugen blev gjort fast til rammen med læderstropperne...

Teltdugen holdes fast til rammen af stropperne

Der mærkes op hvor lukkesnorene til døren skal placeres

...og hullerne i stropperne til bronzetrådene blev lavet nu, og placeringen af snorene til at lukke dørene med, blev markeret (med sikkerhedsnåle).

De løsthængende døre

Måltegning af lukkesnorenes placering

Måltegning af lukkesnorenes placering

Snorelapperne monteret på dørene

Snorelapperne er monteret

Snorene til at lukke dørene med er tjæret hampesnor på ca. 30 cm, hvor der er bundet en knude i enden, og ført igennem et stykke læder på 3,5x4,0 cm, det blev så syet fast på teltdugen, så knuden sidder mellem læderet og teltdugen.
Grunden til den tjærede hampesnor, er at den er vejrbestandig, kraftig og glider ikke op af sig selv selvom det blæser.

Tegning af snorelappen (læder)

Princippet i montagen af snorene bag læderlapperne.

Snorelapperne set fra bagsiden

Resultatet opstillet på Trelleborg markedet 2005

Det var så det, teltet er færdigt, og efter at have prøvet det på et par markeder, så kan vi kun sige at det fungerer upåklageligt, og er lige tilpas til vores familie på 4.
Jeg vil tro at der er blevet brugt ca. 100 arbejdstimer på at lave teltet, og materialerne har kostet os ca. 5000 kr.

Til sidst får du lige nogle detaljebilleder, hvis du skulle have fået mod på at lave dit eget vikingetelt efter denne beskrivelse.

Detaljebillede 1 af hjørnesamling

Detaljebillede 2 af hjørnesamling

Detaljebillede 3 af hjørnesamling

Detaljebillede af topsamling

Hvis du har brug for yderligere detaljer eller uddybning i forbindelse med at lave dit telt, så kontakt mig gerne, så skal jeg se hvad jeg kan gøre.

På disse sider er der også noget information om telte at hente:

Ask vikingekampgruppe, Gear guide

Fröjel Gotlandica Viking Re-Enactment Society.

Hvis du gerne vil have denne arbejdsbeskrivelse i et udskriftsvenligt format, så kan du hente den som pdf-fil her
Filen fylder 3,2mb.

I løbet af sommeren 2005 har vi gjort os et par erfaringer med teltet som vi gerne vil dele ud af:
- Der skal laves noget indvendigt lukkesystem til at holde dørflapperne på plads.
- Teltdugen giver sig en del, derfor kan det være en fordel at længdefolden flyttes lidt op (3-5cm).
- Teltet er stort nok til at have 1 ekstra person med, og stadig bevare komforten.
- Teltet er nemt at håndtere for 2 voksne personer.