Jeg fik en forespørgsel på om jeg kunne/ville støbe et solhjul “på pind” i bronze, sådan at det kunne monteres på en gravsten, solhjulet skulle være 12cm i diameter med en stang på 18cm, i samme design som det her:
Lidt af en opgave, og med lidt hovedregning kunne jeg hurtigt nå frem til at det ville blive min største støbning til dato, med en metalvægt i diglen på omkring 7-800g. Heldigvis havde jeg tidligere anskaffet mig en stor digel, og min smelteovn var bygget stor nok til at kunne anvende denne digel.
Efter noget tilløb fik jeg skåret og limet en plade Cibatool sammen som var stor nok til at jeg kunne lave modellen, heldigvis er Cibatool super nemt at lime med 10 sek. lim, når blot fladerne er plane og rene.
Det tog noget tid at få modellen savet, filet og slebet, men resultatet var heldigvis absolut tilfredsstillende, Cibatool er et fantastisk materiale at arbejde i, selvom det støver en del.
For ikke at ende op med at lave en kæmpe form og stå med en støbning der har lavet grimme sugninger, så blev jeg enig med mig selv om at lave en prøvestøbning hvor det kun var selve solhjulet jeg støbte, man kan jo altid anvende sådan et solhjul til et eller andet.
Så en aften i december blev der fyret op under 680g bronze i den store digel, det tog godt nok noget tid at få smeltet, men der var ingen tvivl om at min ovn sagtens kunne tage en større portion.
Som du kan se på filmen herunder, så gik selve støbningen som den skulle.
Samtidig viser videoen også ret godt at der er stærke kræfter på spil når man arbejder med flydende bronze, noget som bliver endnu tydeligere når der senere støbes i den store form med træramme.
Efter at have slebet og poleret solhjulet kunne jeg se nogen af de ting der gør det anderledes at støbe stort gods, nemlig at der er flere porer (små huller) i metallet, og overfladen er mere ujævn end med de små smykker, men det tager jeg som en del af arbejdet med at blive bedre.
Så var det ellers bare med at komme i gang med at lave den store form, med et par stykker lægte og en træplade var formrammen klar, og det stod hurtigt klart at den form ville komme til at “sluge” en hel del støbesand…
Den kagedåse der står i baggrunden rummer normalt rigeligt med sand til 4-5 almindelige forme, men her skulle der 2,5 dåsefuld til at fylde den ENE halvdel af formen.
Så er modellen placeret i sandet og pakket til, nu skal den anden formhalvdel placeres og fyldes.
Modellen er fjernet og der er lavet indløb og udluftningskanaler så luften i formen kan undslippe.
Formen lukkes og skrues sammen, heldigvis holder de ru lægter godt på sandet, det endte alligevel med at der var ca. 7 kg støbesand i formen, og det tog omkring 4 timer at lave den.
Så håber man bare at støbningen lykkes, for ellers er der spildt 4 timers arbejde…
Formen placeres i en gammel støbejernsgryde for at evt. spild bliver samlet op og ikke render ud på gulvet, formen spændes godt sammen med skruetvinger, så ikke sandet kan blive “skudt ud” når det varme metal hældes i og der udvikles røggasser.
Smelteovnen klargøres og diglen fyldes med ca. 800g bronze.
Endelig er det tid til at få varme på diglen, det er måske lidt svært at se på billedet, men flammen roterer omkring diglen, så ikke kun det er den ene side der varmes op.
Efter 5 minutter er der rigtig god varme i ovnen, og så er det ellers bare med at vente til bronzen er smeltet.
Efterhånden som tiden nærmer sig at metallet er oppe på den rette temperatur, så rører jeg rundt i diglen for at undgå temperaturforskelle i smelten, og for at være sikker på at metallegeringen er blandet ordentligt.
Når jeg vurderer at temperaturen er korrekt, så støbes der.
Som nævnt tidligere, så er det lidt anderledes at støbe i en træform, den bryder nemlig i brand med det samme når man hælder, og når først metallet når træet, så får gasudviklingen det hele til at sprutte når der er så meget metal.
Når det hele er kølet lidt af og ilden er slukket, kan man tydeligt se hvor hårdt det går ud over træet.
Så er det ellers bare med at få befriet støbningen fra formen, og heldigvis gik det lige som det skulle, men som det ses på billedet, så er der en del slibe og pudsearbejde tilbage.
Når man så står med det færdige resultat er det nu en fed fornemmelse, selvom der er så meget arbejde i det.