Jeg havde engang en ven, han fik en idé da han så mine første støbninger, med sit sædvanlige luskede spørgsmål “Kunne man ikke…?”, vel vidende at det er netop den slags spørgsmål, som driver mig til hele tiden at prøve nye ting og idéer, foreslog han om man kunne lave en lille firkant med en rune på.
Idéen blev grebet i luften, og vi gik straks i gang med at frembringe diverse modeller i fimoler, én faldt ret heldigt ud, og den måtte vi jo så prøve at støbe i bronze.
Da vi så resultatet var vi ikke mange sekunder om at blive enige om at vi blev nødt til at lave alle 16 runer (mindst).
Inden vi blev færdige fik vi jo vist de første brikker til de andre i Blótlauget, og de mente jo at et enkelt sæt var slet ikke nok, de ville også ha’ et sæt hver…
Så i et stykke tid gik tiden med at lave bronzebrikker med runer på, hver brik tager nemlig ca. 5 kvarter at lave.
Jeg er selv kommet i tanke om flere anvendelser for brikkerne, de er pæne som de er, men kan også bruges enkeltvis som lommeamuletter, der kan loddes et øje på, så de han bruges som smykke (se her), jeg har hørt forslag om at lave en slags signetring/stempel med dem, alle 16 brikker kan danne en runecirkel som centrum for et blót.
Ja, kom selv med flere idéer…
Rent praktisk kan jeg sige at brikkerne er ca. 24 mm høje, 17 mm brede, 5 mm tykke og vejer ca. 10-12 gram stykket.
Runecirklen lagt op på skindpungen som jeg opbevarer brikkerne i. |
Herunder har jeg listet runerne med nogle af de egenskaber jeg selv tillægger dem, egenskaberne er i stor grad dannet ud fra Per Olsen og Pelle Bull’s runebog.
For mig rummer en rune ingen selvstændig magi (udover den æstetiske), men ved at være opmærksom på runen og de egenskaber den står for, så bliver jeg bevidst om de ting jeg gerne vil styrke eller måske holde tilbage.
F.eks. ved at gå med en Urr-rune i lommen, bliver jeg opmærksom på den styrke der ligger i alting, og kan derved selv drage nytte deraf, for andre kunne en rar lille lommesten sikkert gøre det samme.
Det var så runerækken i bronzestøbning, jeg håber du fandt hvad du søgte, ellers kig evt. på min runeside.
Jeg har lavet nogle lidt mere specielle brikker med binderuner og andet jeg kunne komme i tanke om, dem kan i se herunder.
Det var så nogle af de mere specielle brikker jeg har lavet.