En Blótberetning

Her følger en beretning fra et af de blót jeg har deltaget i, et blót er en måde at hylde sine guder på, og den følgende beretning er kun et eksempel på hvordan det kan foregå.
Der findes mange måder at gøre det på, det vigtigste er at det føles rigtigt.


Vi mødtes ved parkeringspladsen, og under hyggelig småsludren gik vi til pladsen hvor vi skulle være, en dejlig lysning omgivet af buskads.

Efter vi alle var kommet frem og havde fået tændt bålet, blev der kaldt til samling. Gydjen (en kvindelig ceremonimester) som skulle forestå blótet, forklarede hvordan hun ville udføre det, og som altid blev der spurgt om der var nogen som havde noget de ville have med i ritualet, én havde et vers han gerne ville fremsige, og andre havde nogle ting de gerne ville have indviet.
Da det var på plads, stillede vi op i en cirkel med gydjen i øst.
Hun starter blótet ved at påkalde Odin i øst, gå medsols uden om cirklen til syd hvor hun påkalder Loke, videre til vest for at påkalde ægir, i nord blev Thor kaldt til, og til sidst vender hun tilbage til sin plads i øst. Cirklen er nu lukket og ingen ved deres fulde fem bør bryde den, børn og dyr er også undtaget.
Gydjen siger nogle ord om blótet og årstiden, hvorefter hun synger vers 3 og 4 fra Sigdrifamál.
Et horn med mjød bliver rakt til hende og hun går ind midt i cirklen hvor hun skåler til Odin, og vi andre hylder ham bagefter i kor.
Hornet fyldes igen og nu skåles der efter tur til den gud/guder som hver enkelt person synes der er passende, Gydjen starter med at skåle til Frej og hun lader nu hornet med mjød gå videre til den der står til venstre for hende (medsols), vedkommende skåler også til en gud og sådan fortsættes til hornet er tilbage hos gydjen, det sidste mjød i hornet hældes ud på jorden til Vætterne på stedet.
Inden den sidste skål siger gydjen et par vers fra Hávamál, de vers der fortæller at vi alle skal dø, men erindringen om os kan leve for altid hos dem som følger efter os.

Fæ dør, frænder dør,
også du skal dø,
eftermælet aldrig dør
om hvad vel er endt.
Fæ dør, frænder dør,
også du skal dø
ét ved jeg, som aldrig dør,
dom om hver en død.

Den sidste skål (mindeskålen) går nu til forfædrene, og som før bliver resten af mjøden hældt ud til Vætterne når hornet er nået rundt.
Nu er det tid til at fremsige verset og få indviet vores ting. Indvielsen foregår ved at tingene bliver samlet på jorden i midten af cirklen, og så går gydjen, sammen med personerne i syd, vest og nord ind til midten, de rækker deres hænder ind over tingene og vi alle tænker de ønsker der skal følge ejendelene. De 4 personer vender tilbage til deres pladser og folk henter deres ting.
Blótet er næsten forbi, det eneste der mangler er at gydjen går rundt og byder de fire guder farvel, akkurat som da de blev påkaldt.
Når dette er gjort er selve blótet forbi og nogle går lidt for sig selv og fordøjer indtrykkene, andre samles om bålet og snakker lystigt mens måltidet bliver forberedt.
Resten af aftenen går med masser af snak og hyggeligt samvær.


Andre blótberetninger:

Yggdrasil Blótlaug d. 18/3-01
Frøbjerg Bavnehøj d. 5/9-02

Andre blótrelevante ting:
Kirsten “Kix” og Egils blótsang