Jeg er gået i gang med at lave mig en ringbrynje, bare for lige at se om jeg kan, nogen mener at jeg er gal, det tager jo lang tid, og hvad skal man dog bruge sådan én til?
Tjaa, det ved jeg forløbig ikke, men det kan jeg jo altid finde ud af ikk’, indtil videre er det kun for sjov, men det skal nok lykkes.
Sjovt nok sagde de det samme da jeg lavede min brynjehandske, den lavede jeg også “For at se om jeg kunne” og den har jeg stadig ikke fundet anvendelse for, men det kommer vel, eller også er den bare sjov at have.
Jeg er klar over at den brynje jeg laver ikke er særlig historisk korrekt, især fordi jeg klipper ringene op med en bidetang, jeg har ikke læst så meget om ringbrynjer endnu, men jeg har ladet mig fortælle at de brynjer man har fundet har smedede ringe, og hver eneste ring (ca. 30.000 stk.) er smedet sammen, et stykke arbejde som jeg absolut tager hatten af for, det er ikke underligt at en ringbrynje dengang kostede en årsløn eller mere for en høvding.
Min plan for denne side er at efterhånden som projektet skrider fremad, så vil der komme flere billeder og beskrivelser her på siden.
Lad os starte med værktøjet:
Jeg bruger en 10mm rigle på ca. 350mm længde som tråden bliver “spolet” op på. Til at spole tråden op bruger jeg en almindelig boremaskine og så har jeg lavet en anordning til at styre tråden, det fungerer fint.
Ud over det bruger jeg en bidetang med udveksling, absolut en anbefaling værd, man bliver træt i underarmen hvis man bruger en almindelig bidetang, det kræver alligevel noget at bide en 2mm jerntråd over, én tråd går nok, men når det er flere hundrede (tusinde) klip, så kan det mærkes i arm og håndled.
 |
Et par tænger er også nødvendige for at vride ringene op og lukke dem igen, de to tænger jeg bruger er ikke optimale, de er for store, men jeg er på udkig efter et par der er bedre. |
 |
Når tråden er riglet op ser den ud som en lang fjeder, og den skal “bare” klippes op, så kommer der en masse enkeltringe ud af det, der er ca. 180 ringe i sådan en stang og der er ca. 175g jern i den, med lidt hovedregning kan man så finde ud af ca. hvor mange stænger der går til en brynje, en brynje vejer ca. 15 kg, 15:0,175 giver 85 stænger + “det løse”.
Der skal klippes nogen gange… |
 |
For at holde lidt styr på brynjestykket sætter jeg det op på en plade hvor der er slået nogle søm i oppe i toppen, pladen holder jeg så næsten lodret når jeg sætter ringe i, så falder ringene næsten selv på plads når jeg slipper dem for at tage den næste ring, stoffet på plade, er kun for at dæmpe støjen, min kone kalder pladen for mit “krisse-krasse-brædt”, navnet kommer af lyden.
Jeg går og pusler med ideen til en ny måde at holde ringene på, brædtet er ikke optimalt, men fungerer dog. |
 |
Jeg har ladet mig fortælle at det er nemmest at lave nogen løse stykker brynje, som man så senere samler til brynjen, jeg er startet med at lave et par store stykker til skuldrene, og så vil jeg lave nogle “lapper” som skal indsættes forskellige steder, så man til sidst står med et skulder- hals parti som der bagefter skal forlænges nedad til brynjen når ned midt på lårene. |
 |
Da ringene har en indvendig diameter på 10mm passer det ret godt med at et stykke på 10×10 cm indeholder 100 ringe, så det er såmænd nok ikke helt ved siden af med 30.000 ringe på en brynje. |
 |
Her er et billede af den brynje jeg har brugt som model for det, der skal blive til min brynje.
Og nej, det er ikke en buksedragt… |
 |
Ophængt på skabet ser den noget slank ud. |
 |
Jeg startede med at optælle hvordan halshullet skulle se ud, clips er fortrinlige som markeringer af bestemte punkter der skal tælles ud fra. |
 |
Her et nærbillede af nakkeindskæringen, som det ses er rækken af ringe i nakken dobbelt, dette for at gøre brynjen mere behagelig at gå med. |
 |
Det færdige halshul i min kommende brynje. |
 |
Hele hals-/skulderstykket da det var samlet, og inden ærmehullerne blev lavet. |
 |
Sådan skulle halshullet gerne komme til at se ud i fuldt færdig udgave. |
 |
Her er overstykket med ærmehullerne lukket, så er de store tilpasninger lavet, og det er “bare” med at fylde ringe på. |
Så lykkedes det mig at komme lidt i gang igen, ind over sommeren er der jo ikke rigtigt sket noget, men sådan er det…
Det er nu heller ikke helt rigtigt, jeg havde et lille stykke brynje som jeg har glasblæst og fået bruneret, og det er absolut løsningen til at få en flot finish på den færdige brynje.
Som forventet, så var brynjen let rusten i overfladen da jeg hev den frem, så nu er det rigtigt beskidt arbejde at håndtere brynjen, men rusten forsvinder heldigvis når brynjen bliver glasblæst (engang).
Så fik jeg monteret begge ærmer, og taget billede af overstykket, så nu er det “bare” med at fylde på, så der kan komme noget længde på brynjen, den er jo nok lige vel kort nu.
Men indtil videre, ser det ud til at brynjen bliver som jeg havde håbet på, og det er jo altid en rar ting.
Jeg har fået nogle henvendelser på hvordan jeg rigler tråden op, så jeg har taget et par billeder af værktøjet, og vil så prøve at komme med en beskrivelse.
 |
Riglen jeg bruger er 10 mm i dia. og ca. 40 cm lang, ved boremaskinen er der et lille hul der passer til tråden, dette for at holde tråden fast under opriglingen. spændeskiven ved enden er løs, og til at beskytte træklodsen mod tråden.
Boremaskinen er en ganske almindelig type med hastighedsregulering, du skal bare være opmærksom på at den bliver temmelig varm under brugen, giv den lidt pauser ind imellem til at køle af. |
 |
Træklodsen jeg bruger er et alm. stykke lægte, hvor jeg har boret et 10 mm hul igennem, og monteret en lille bøjle til at styre tråden under opriglingen, klodsen spænder jeg fast til bordet, så der er godt hold i den. |
 |
Her er opstillingen så i alt sin enkelthed, riglen trækkes automatisk baglæns gennem klodsen, efterhånden som tråden fyldes på, spændeskiven sidder mellem tråd og klods for at beskytte og tråden styres gennem den lille bøjle. |
Læg mærke til arbejdshandsken, inden jeg har riglet 25 kg. tråd op har jeg slidt hul i to handsker når jeg holder imod og styrer tråden, så hvis ikke du vil have hul i fingrene, så er det en rigtig god idé med handsken…
Måske skal det også lige nævnes at det ikke er særligt nemt at styre både boremaskine, modhold på tråden og den store trådspole samtidigt, så det er også en rigtig god idé at være to om opgaven med at rigle tråd op.
xxx
 |
Her er et af de stykker der skal gå fra torsoen og ned, stykket er 15 x 49 cm, der er 995 ringe og vejer 925 gram. For at nå hele vejen rundt, regner jeg med at skulle bruge ca. 8 af disse stykker, altså små 8000 ringe + montage. |
 |
Dette billede bare for at vise lidt om hvor flexibelt “brynjestrikket” er, men kun på den tværsgående led, på langs strækker det sig ikke |
  |
Så kunne jeg ikke dy mig længere, jeg måtte prøve at samle de 4 brynjestykker jeg havde fået lavet.
Her er de blevet lagt op og herunder ses hvordan ringene lægges rigtigt for hinanden. |
 |
Og så er det ellers bare med at “sy” stykkerne sammen. |
 |
Her er stykkerne samlet, og hvis ikke lige var fordi jeg havde regnet det ud, så havde jeg svært ved at tro at her er 4055 ringe… |
 |
Overdelen lægges også op så ringene passer sammen og sættes så fast på underdelen. |
 |
De to dele er næsten samlet, og det ser ud til at jeg har forregnet mig, jeg skal ikke buge 8 stykker, men kun 6, til gængæld kommer jeg vist til at lave den længere, pyt, intet arbejde spildt. |
 |
Her er stykkerne sat helt sammen, og så fik jeg lige min medhjælper med på billedet også. |
Sidst jeg sad og satte ringe sammen ville mine 2 knægte gerne være med, intet nyt i det, men så var det at jeg kom til at tænke på dengang jeg satte overstykket sammen, min yngste fattede stor interesse for sagen, kun 11 mdr. gammel snuppede han mine tænger og begyndte at rode i den bunke jern far havde på gulvet.
Jeg fik heldigvis et billede af det…
Det blev ikke til så meget dengang, men det kommer jo nok når kræfterne slår til…
 |
Så lykkedes det, efter halvandet år er brynjen nu “strikket” færdig og den passer mig fint, den er ikke helt så lang som den jeg brugte som model, men det synes jeg også bedre om.
Grunden til farveforskellen på brynjen er rust, herunder vist i forstørrelse:
Det går heldigvis væk i næste skridt, som er glasblæsningen. |
Efter 1 time i glasblæseren, er brynjen blevet blank og fin, alt rust og glødeskal er blevet slået af, det er bare synd at den blanke overflade er så svær at holde fri for rust, men sådan er det jo når man vælger “gedejern” som materiale.
Brynjen er nu sendt til brunering, og jeg venter spændt på at se resultatet.
Her er lige et par nærbilleder af den blæste brynje, noget pænere end rustbunken fra tidligere hva’?
 |
 |
Det lykkedes…
Jeg er nu den glade ejer af en ringbrynje som jeg selv har lavet.
Selv var jeg nu ikke i tvivl om at jeg nok skulle blive færdig, det tog bare noget tid, nåh ja, halvandet år, men jeg har også lavet mange andre ting i mellemtiden, og jeg skal jo heldigvis ikke leve af det. 😉
Her er et par billeder af den brunerede brynje:
 |
Den fremstår nu som blanksort og selvom det bestemt ikke er historisk korrekt, så synes jeg selv at det er pænt. |
 |
 |
Set i bakspejlet, så ville jeg gerne have haft lavet ærmerne så mønsteret lå på den anden led, men den teknik fandt jeg først tegninger på da overstykket var færdigt, men det kan godt være at jeg ændrer det på et senere tidspunkt.
HVIS jeg laver flere brynjer, så vil de i hvert fald blive lavet sådan.
Til sidst et billede af mig, iført mit “jerntøj”
Efter at have talt og ganget ringe, har jeg fundet ud af at brynjen indeholder ca. 14.500 ringe, og vægten er såmænd kun ca. 14 kg.
Her slutter mit ringbrynjeprojekt, tak for jeres positive tilbagemeldinger undervejs.
Efter at have fået en masse henvendelser gående på om jeg vil sælge min brynje, eller lave en brynje på bestilling, så vil jeg her gøre opmærksom på at:
Min brynje er IKKE til salg og jeg laver IKKE brynjer på bestilling.
Der er sket lidt på ringbrynjeområdet alligevel, for et godt stykke tid siden havde jeg fat i nogle ringe af aluminiumstråd, de vejede stort set ingenting, så der var jo ikke langt i tankerækken før jeg var i gang med planer om at lave et par brynjeveste til mine to knægte…
Efter et års tid hvor jeg har arbejdet lidt på dem, sådan ind imellem alle de andre projekter jeg har gang i, så blev de færdige i januar 2003.
Det kan godt være at det er et stort arbejde at lave sådan en brynjevest, men det var hele arbejdet værd da jeg så deres glade ansigter da de fik vestene.
Vestene er som sagt lavet af aluminiumsringe, og med hver deres rune på vesten, runen er lavet af bronzeringe, de vejer henholdsvis 1,3 og 1,6 kg.
Jeg har lavet en side med de “skæve” brynjeting jeg får lavet ind imellem, du finder den her.