Jeg er ofte blevet spurgt om hvad guderne står for, men jeg tror ikke at man kan svare entydigt på det spørgsmål, dog vil jeg her forsøge at skrive lidt om hvilke egenskaber nogen af guderne står for for mig, hvis der er nogen guder der er blevet udeladt, så er det ikke fordi jeg ikke regner dem med, men nok mere fordi jeg ikke lige er kommet i tanke om dem da jeg skrev dette, de bliver muligvis tilføjet senere.
Klik på et navn for at gå til beskrivelsen
Odin | Frigg | Freja |
Thor | Sif | Tyr |
Frej | Heimdal | Loki |
Njord | Nerthus | ægir |
Ran | Urd | Verdande |
Skuld | Nornerne | Hel |
Ull | Vidar | Balder |
Nanna | Brage | Idun |
Sigyn | Høder | Vår |
Forsete | Vætter | Dværge |
Jætter | Skade | Sol |
Måne |
Her kan du se en slægtstavle over gudeverdenen.
Odin
Ham som ved hvad der skal ske, så derfor vælger han at gøre som han finder nødvendigt, også selvom det måske kommer til at gøre ondt.
Derfor skal man også vare sig for hans råd, på overfladen kan det se vældigt tillokkende ud, men dybere nede kan ulykken lure, han skal jo sørge for at samle de bedste krigere i Valhal, så han står stærkt i ragnarok. Han er også den der har den største magiske kunnen, og alligevel søger han stadig andres råd for at øge sin viden.
Frigg
Frigg er Odins viv, ligesom ham ved hun alt, og hun råder ham som en ligeværdig, ikke som en underdanig hustru. Hun er god at søge råd hos i spørgsmål om ægteskab og familie.
Freja
Hun råder for kærligheden og lysterne, og hun sørger for at alting mødes så frugtbarheden kan få gunstige kår. Tag dog endelig ikke fejl af hende, hun finder sig ikke i alt, alene det at den halve Val følger hende til Folkvang, og at selv Odin blev den lille dengang han fik Loki til at stjæle Brisingamen, han fik kærligheden at føle.
Thor
Styrke, men også snusfornuft, ingen kan vel betvivle at man skal have sund respekt for lyn og torden, han er menneskers beskytter mod de vilde jætter, selvom man ikke skal falde tilbage på at “guderne klarer problemerne” så er det rart at vide at vi har en stærk forbundsfælle i Thor. Snusfornuft, ja, tænk bare på Alvismál hvor Thor snyder en dværg der kræver hans datter til viv. Han kan blive noget så gal, og så er det bare med at komme i dækning, for når der skal rases ud, så kan ting gå i stykker, incl. Hovedskaller, men sådan kan vi vel alle have en dårlig dag…
Sif
Hun er for mig den der sørger for at det hjemlige fungerer, når Bukkeherren er ude og fare rundt, hun er uundværlig, for hvis ikke hjemmet hænger sammen, så er der ikke noget der hænger sammen, og ligesom alle de andre Asynjer, så har hun sine egne meninger og ingen problemer med at sige dem højt.
Tyr
Krigsgud/kampgud, han er god som fælle når uret skal forsvares, til gengæld er han måske lidt vel aggressiv i sine problemløsninger, men ikke alle problemer skal nødvendigvis løses med snak, sværdet kan også sommetider bruges.
Frej
Frugtbarhed, tingene skal gerne gro og vokse, der kommer Frej ind i billedet og giver sit besyv med, det vigtigste for ham er at der er frugtbarhed i verden, det er så vigtigt at han opgav sit sværd for den, ikke ubetinget en god plan…
Heimdal
Ser alt, hører alt, er altid vagtsom, han er trods alt den som skal advare guderne om Jætters eventuelle indtrængen i Asgård, født af ni møer og har syn og hørelse som alle andre kun kan være misundelige på.
Hvis man har brug for at være vagtsom, så er Heimdal en god allieret.
Loki
Der er dem der gerne vil se Loki som alt det dårlige ved guderne, nærmest som den kristne djævel, for mig kan det dårligt være længere fra sandheden. Loki er en drillepind, en pilfinger, en irriterende byld i rø… og mange andre ting, men han er også den der bringer nye tanker frem, for hvem siger at bare fordi “sådan plejer vi at gøre” at det er det bedste, hvis ikke Loki sparkede til os ind imellem, gik vi bare i stå. Selvom han skaber mange problemer for guderne, så hjælper han også med at løse dem. At han var årsagen til Balders død er måske også til det bedste, for Balder var for god, han bragte uligevægt i verden, der er ikke nogen der kan være Balders modstykke, der er ikke nogen der er ren ond.
At være uvenner med Loki er også en dårlig plan, for han er ildens gud, og ilden i den kontrollerede form er absolut en rar ting at have.
Njord
Havguden der spreder frugtbarhed til det våde elements beboere, det er en god ide at stå på god fod med ham hvis man vil have fiskelykke.
Mest knyttet til de frugtbare vande, fjorde og bugter
Sammen med ægir, er han tit de omfarenes følgesvend.
Nerthus
Njords hustru, og en stærk moderskikkelse, forbundet med vand og jord.
ægir
Jætten som styrer de vilde, stærke kræfter i havene som former vore kyster, og kan forvolde store skader.
Ran
ægirs hustru, sømændendes frygt, hun samler de druknede i sine sale på havets bund, og hvis hun lyster, forvolder hun forlis for skibene.
Urd
Den første af Nornerne, hun ved hvad der er sket i tiderne, hun husker æterne, hun former den grund slægten står på.
Verdande
Den anden af Nornerne, hun ved hvad der sker nu, hun bearbejder æterne og former dem løbende.
Skuld
Den tredje af Nornerne, hun ved hvad der skal ske fremover, hun danner æternes vej frem.
Nornerne
De tre norner skaber slægterne i fællesskab og styrer skæbnen for dem, for mig er de uden for tiden, og kan ikke styres/påvirkes som andre guder, de påvirker ,ikke styrer, os alle i tanke og handling.
Hel
Hel er barn af Loki og Angerbode, søster til Fenris og Midgårdsormen, hun holder til i det kolde nord, og er ikke noget rart bekendtskab, som sine søskende, er hun en del af kaoskræfterne.
Ull
Han er jægeren der ved hvordan man skal forfølge et bytte og nedlægge det på værdig vis.
Er også en god kæmper som er god at alliere sig med i tvekamp.
Vidar
Vidar hævner sin far da Fenris har dræbt Valfader, og modet til at gå mod en så stor modstander som Ulven, må huskes af æterne der kommer efter ham.
Balder
Han er/var god, så god at han nærmest var “lyserød”, et begreb jeg bruger om folk der ikke vil erkende menneskers og guders sande væsen, og indrømme at vi alle indeholder både godt og skidt. Dette virker måske en anelse kynisk, men prøv at tænke grundigt og ærligt efter, har jeg så ikke ret ? Når man kun ser det bedste i alle, risikerer man så ikke at andre tager rø… på én, gang på gang.
Nanna
Ikke meget ved jeg om denne Asynje, dog ærer jeg hende for hendes kærlighed til Balder, den var så stor at hendes hjerte bristede ved hans bålfærd, og hun måtte da følge ham i døden.
Brage
Skjaldegud, ham med det velsmurte tungebånd, især når det gælder kvad og fager tale, og det er jo ikke nogen skidt egenskab hvis man skal forføre en kvinde.
Idun
Hun er ungdommens vogter, hun sørger for at guderne kan holde sig friske og stærke med sine æbler, man kan vel nærmest sige at hun er gudernes værge mod alderens tyngde. Den som værger guderne må æres.
Sigyn
Lokis hustru, hendes hengivenhed for sin mand står absolut mål med Nannas, selvom Loki lå bunden med ormen hængende over sit hovede, blev hun hos ham for at forhindre at edderen skulle dryppe ham i hovedet.
Uden hende ville jorden skælve uafbrudt når Loki vred sig i smerte.
Høder
Balders banemand, om end han var blind. Hjulpet af Loki og en Mistelten, skød han Balder i hjertet, og indtil hævnen blev fuldbyrdet af Vale (Odins søn) var han tynget af sorg og skyld, Høder fortjener medlidenhed og en plads i alles hjerter, selvom han udførte brodermord.
Vår
Alene hendes navn lover nye og bedre tider, hvem glædes ikke når lyset kommer tilbage og livet blomstrer op igen efter en kold vinter.
Vår husker også alle løfter der bliver givet, alle eder der bliver sværget, og nidding for guder og mennesker, er den der bryder sin ed.
Forsete
Balder, hans far, var for god og lys(erød), Thor løser mange problemer med vold. Forsete mægler mellem mænd, så alle bliver tilfredse.
Vætter
Jeg værner meget om Vætterne, da de bor og passer på de steder jeg færdes, nogen vil måske kalde dem Nisser, men det er for mig en utilstrækkelig betegnelse. De prøver at få samspillet mellem natur og mennesker til at fungere, og alene den opgave er så stor, at man bør ære dem for deres indsats. Hvis man sørger for at stå på god fod med dem, så kan de finde på at hjælpe så livet bliver lettere, til gængæld er det ikke nogen god idé at være uvenner med dem…
Dværge
Om dværgene kan der siges meget, deres slægt er lige så gammel som jorden selv, deres viden om håndværk, våben og magi er uovertruffen, hvilket også gør dem til frygtelige modstandere.
Hvis man møder dem med venligt sind og husker at de er lunefulde, så kan de være gode hjælpere når noget skal lykkes.
Jætter
Det vil blive for omfattende at nævne alle kendte Jætter, deres slægt er stor. Fælles for dem alle er at de ikke vil guder eller mennesker noget godt, nogen passer bare sig selv og vil lades i fred, andre volder aktivt skade på natur, mennesker og guder.
Skade
Skade skal dog nævnes selvom hun er af jætteslægt, hun er vintergudinde, er en dreven jæger som Ull og god at have med på jagt, især i bjerglandskab som er hendes hjemegn. Hun er også kampvant og ærekær hvilket gjorde at hun drog alene til Asgård for at få bod for asenes drab på hendes far Tjasse.
Sol
Hvem kan tvivle på Sol? Hun lader sit lys og sin varme komme til os, uden hende var vi intet.
Måne
Giver os natten til at hvile i, uden Nat og Dags skiften, ville alting blive ensformigt og Ringen blive brudt.