Forårsjævndøgnsblót

Foråret blev budt velkommen d. 18/3-01 i noget der mest af alt lignede vintervejr (som billederne også viser), men selvom at det blev rigtig vinter senere på aftenen, så var der ingen der betvivlede at foråret var på vej, inden længe vil det have fået ordentligt fat og alting vil spire og gro igen.

Der er ingen billeder fra selve ceremonien, da alle gerne ville deltage, men her følger en beretning fra ceremonien:

Først fortalte goden om hvad han havde tænkt sig der skulle ske, med forbehold for indskydelser og småændringer, så alle nogenlunde vidste hvad der skulle foregå.
Bagefter gik vi op til højen hvor det skulle foregå, og som forventet var der bidende koldt, men det tænkte vi så lidt på som vi kunne.
Folk stillede sig op i en cirkel med ansigtet mod midten og én person til at markere hvert verdenshjørne, goden i øst.

Goden vendte sig mod øst og påkaldte Odin, gik til syd og påkaldte Loke, gik til vest og påkaldte Frej, gik videre rundt til nord og påkaldte Thor og gik til sidst tilbage til sin plads, ringen var sluttet.

Nu fortalte goden om forårets komme, med en fri oversættelse/fortolkning af Skirnirs færd, som handler om Frej der længes efter en mø, Frejs skosvend rider til hende for at fri, men hun er meget uvillig, og først da hun bliver tvunget af magi, giver hun sig, men Frej må pænt vente 9 nætter inden han får sin Gerd. Skirnirs færd kan fortolkes som at Frej er bonden der gerne vil i marken og gøre jorden (møen) frugtbar, men da det ikke er klogt at fare i marken ved det første forårstegn må han pænt vente en stund endnu.

Efter fortællingen var det tid at hylde Frej, det foregik ved at Goden tog et mjødfyldt horn og skålede til Frej, hornet blev rakt videre til den næste i cirklen, og vedkommende gentog skålen, og sådan fortsatte hornet hele cirklen rundt og til sidst fik Vætterne deres del af mjøden. Den næste skål var til de personlige guder, og som før gik hornet hele cirklen rundt og Vætterne fik deres del. Den sidste skål var for at mindes vores forfædre og da hornet var kommet tilbage til goden, fik Vætterne resten af mjøden.

En af deltagerne havde bedt om at vi kunne prøve at samle/sende noget kraft til nogen af hendes venner som er ramt af kræft, men da vi ikke kan befale guderne til noget som helst og heller ikke vil bønfalde om noget, så spurgte vi Nornerne om ikke de ville se mildt på disse menneskers livstråde. Vi gjorde det ved at personerne i de fire verdenshjørner gik ind til midten, alle 4 tog fat i Edsringen, og goden sagde nogle ord om hvorfor de stod der. Da det var gjort gik alle fire tilbage til deres pladser.

Efterfølgende spurgte goden om der var nogen der havde noget de gerne ville have indviet, dette var tilfældet, og da Yggdrasil Blótlaug havde fået et ceremonihorn skulle det selvfølgelig også indvies. Det foregik ved at tingene blev lagt på jorden, inde i midten af cirklen og de 4 personer ved verdenshjørnerne gik igen ind og greb fat i edsringen, alle koncentrerede sig om tingene og de ønsker der måtte følge tingene fremover, da kræfterne var klinget lidt af, slap hjælpegoderne edsringen, alle fire gik tilbage til deres pladser og tingene blev hentet af deres ejere.

Næste del af ceremonien var Edsrunden, dette foregik ved at goden spurgte om der var nogen der havde eder at sværge, hvorefter han gik rundt til hver person og holdt edsringen frem, dem som havde eder at sværge, greb fat i ringen og sagde/tænkte deres eder, det skal måske her bemærkes at en ed ikke behøver at blive sagt højt, Vår kender ederne alligevel og de er absolut ligeså bindende, en ed er ikke noget man skal tage let på.

Goden var tilbage på sin plads og sagde nu at han ville lade sin stav gå rundt, staven ville fungere som “talestav” og den som havde staven havde taleretten, dem som havde lyst kunne så sige det som de fandt passende, nogen benyttede sig af dette, andre gjorde ikke.

Da staven var tilbage hos goden spurgte han om der var nogen der havde mere at tilføje, dette var ikke tilfældet, og så åbnede han cirklen på samme måde som den blev lukket.

Blótceremonien var ovre. Herefter fulgte det, som mange også føler er en del af et blót, nemlig det fælles måltid bagefter, hvor der bliver snakket om mangt og meget, og hvor det hyggelige fællesskab er i højsædet.

Her følger lidt billeder fra eftermiddagen

180301_1s.jpgEfter ceremonien trænger man ind imellem til at være lidt for sig selv, det kan være en stærk oplevelse.

 

180301_2s.jpgHer er så stedet hvor vi indtog vores måltid, ganske hyggeligt.

 

 

180301_3s.jpg

Sneen dalede fint og tæt.

 

 

180301_4s.jpgVores lille hule hvor vi havde det lunt og godt, selvom vinden peb, og kulden bed udenfor.

 

 

180301_5s.jpgSusåen i vintervejr, foråret lod vente på sig…