Efter at have støbt et par af de store solhjul, så dukkede der selvfølgelig en tanke op om at prøve at lave en stor støbning med trækul og blæsebælge (på vikinge-manér)
Da jeg godt havde en fornemmelse af at det kunne blive svært at varme så meget bronze (7-800 gram) op mit sædvanlige lille ildsted som jeg bruger på markederne:
Så der måtte tænkes i nye baner, planen blev at lave et lodret rør af ler med indblæsning i bunden, hvor diglen kunne stå på et par lertoppe så der kunne komme ild/luft ind under diglen.
Jeg byggede det første forsøg på en ovn på Trelleborg under vores hyggeuge deroppe, den blev bygget på stedet med et skelet af pil og med ler fra brinken af den lille bæk der deler området, det fungerede forbløffende godt, og lidt sjovt at lave den med materialer fra stedet.
Efter at have støbt med det setup, blev det tydeligt at den sagtens kunne løse opgaven, dog var der lige en detalje med at diglen primært blev varm på siden mod blæsebælgene, ikke helt det jeg havde håbet på, så inden næste gang, skulle der lige findes på en plan for bedre luftfordeling i bunden af ovnen.
Heldigvis havde jeg nogle uger at løbe på inden det store slag skulle stå på Kællinghøl.
Jeg byggede endnu en ovn hjemme i garagen og lavede et lerrør med huller i siden som diglen kunne stå på, på den måde ville luften blive fordelt ensartet i hele bunden af ovnen, min eneste bekymring var om røret ville kollapse i varmen, men det måtte tiden vise.
Jeg er så heldig at kende en supergod fotograf som samtidig hygger sig gevaldigt i vikingers selskab, så jeg spurgte ham om han havde lyst til en udfordring, at tage billeder/film af min aftenstøbning hvor lyset virkelig kan påvirke resultatet på billederne, den var han heldigvis med på og så var rammen ellers sat om en af mine største udfordringer som støber indtil nu (sådan føltes det i hvert fald på det tidspunkt).
Weekenden oprandt og det var regnvejr, min største bekymring af dem alle…
Heldigvis blev lørdag aften rimeligt tør, og vi kunne nogenlunde være under det gamle Hartr oversejl, og så blev der ellers rigget til med lerovn, blæsebælge, div. kameraer og en masse nysgerrige vikinger.
Læg mærke til min søn der trækker blæsebælgene, han har fuldstændigt styr på det og er uden sammenligning den bedste makker jeg har når jeg skal fokusere på min støbning, jeg skal ikke bekymre mig om luftforsyningen til herden, det klarer han.
Efter bare 12 minutters arbejde med blæsebælgene, så støbes der 800g bronze, aldrig har jeg oplevet at smelte bronze til støbetemperatur på så kort tid, luftrøret gjorde en enorm forskel.
Diglen løftes ud af ovnen.
Læg mærke til den ensartede varmefordeling på diglen, noget helt andet end det jeg oplevede på Trelleborg, præcis som jeg ønskede det.
Bronzen hældes i formen
Ca. 10 sekunder senere er diglen tom og støbningen er udført.
Efter 10-15 minutter kunne formen åbnes, et fuldstøbt solhjul viste sig i aftenlyset og det var tid til at slappe af og sende en skål til dværgene.
Næste dag tog jeg et par billeder af ovnen og lerrøret, heldigvis havde røret holdt til belastningen, selvom det dog tydeligt kunne ses hvor diglen havde stået og trykket røret.
Arne optog en fantastisk film af selve udstøbningen, langt bedre end jeg havde turdet håbe på og en lille drøm af mine blev opfyldt hvor man kan få fornemmelsen af hvordan det er når man leger med flydende bronze, endnu en gang tak Arne.
Jeg havde min egen GoPro kørene under hele processen, den film kan du se her:
Tom tog også nogle gode billeder under seancen som han var så rar at dele med mig.
Så var der bare tilbage at renovere støbningen så den kunne komme til sin ret.